1700 år gamalt kristent symbol?

Kan det tenkjast at kristendomen har vore kjent i Norden på 300-talet? Det høyrest heilt urimeleg ut. Men nå har altså ein dansk arkeolog, Peter Pentz, kasta fram ein slik brannfakkel tidsskriftet Sfinx. Han tolkar eit gamalt og kjent arkeologisk funn på ein ny måte ved å hevda at ein smykkestein som kan daterast til 300-talet, kan vera prega av kristen symbolikk i form av eit anker. Steinen blei funnen på Fyn i 1820.

Eg må seia at eg er skeptisk. Ein teori om eit så tidleg spor av kristen tru i nordisk samanheng oppfattar eg først og fremst som ein kuriositet. Eg lar likevel teorien få koma til orde her gjennom Kristelig Dagblad sin artikkel Er dette et spor af tidlig dansk kristendom?

I 1820 fandt arkæologerne en lille kugle af krystal i en grav ved Årslev dateret til cirka år 300. En arkæolog mener, at det kan være et spor af tidlig kristendom, mens en religionssociolog tvivler.

Kristendommen kan have været på vej ind i Danmark langt tidligere, end da biskop Ansgar byggede den første danske kirke i Hedeby i 850. I et gravfund fra 1820 i Årslev på Fyn, dateret til omkring år 300, har museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Pentz for nylig opdaget spor af kristendom på et smykke i form af en lille kugle i klar bjergkrystal.

Koden til den nye tolkning af det gamle gravfund er et anker. Det var et af de første kristne symboler og står for det kristne håb om frelse, og det blev også af de første kristne anvendt som et skjult symbol for korset.

– For en måneds tid siden stod jeg med det i hånden, og pludselig var der en klokke, der ringede. Den figur på kuglen, som arkæologerne indtil i dag har tolket som en nedadvendt pil, er tværtimod et anker, det oldkristne symbol. Indskriften øverst på kuglen menes at betyde "du er guden" på græsk eller byzantinsk og blev brugt af datidens gnostikere, som senere blev udstødt af kristendommen. Kvinden, som lå i graven på Fyn, kan have været en af de første kristne i Danmark, siger Peter Pentz.

Årsagen til, at klokken ringede for Peter Pentz, var, at han for nogle år siden var i Rom og besøgte katakombergravene, hvor ankeret er udbredt som udsmykning. Da Peter Pentz for nylig arbejdede med Årslev-fundet, var forbindelsen der.

– Ret beset kan der også være tale om en velhavende kvinde, som havde fået den enestående kugle. Men vi kan ikke udelukke, at kvinden var kristen eller kendte til den kristne begrebsverden, siger Peter Pentz, som har offentliggjort sin opdagelse i det arkæologiske tidsskrift Sfinx.

Fynboerne havde særdeles god kontakt til området omkring Sortehavet og Balkan, hvor noget af den tidligste kristendom slog rødder. Lektor ved Haslev Seminarium, Henning Nørhøj, som underviser i kristendom og religion i den tidsperiode, siger, at der dengang var et stort kulturelt pres sydfra. –

Over halvdelen af Romerrigets befolkning var kristne, og grænserne gik højt mod nord. Der var udbyggede handelsforbindelser. Man kan sagtens forestille sig, at kvinden i graven på Fyn var kristen og var kommet til landet i forbindelse med et ægteskab. Derfor kan man også godt tænke sig, at kristendommen i Danmark er ældre, end vi har gået og troet, og at danskerne allerede var godt bekendt med den, da Harald Blåtand gjorde Danmark kristent, siger Henning Nørhøj.

Religionssociolog og specialist i nordisk religion, Morten Warmind, tror ikke på historien.

– Jeg vil gerne gå med til, at den traditionelle fortælling er forkert, men jeg mangler konkrete holdepunkter i de nye antagelser. Man skal forudsætte en masse. Derfor holder jeg fast i den traditionelle fortælling, indtil jeg får en bedre, siger han.

Biletteksten til artikkelen:

Her ses fundet i Årslev på Fyn. Den lille kugle er lavet af bjergkrystal med en diameter på tre centimeter. Teksten i toppen er græsk eller byzantisk og lyder ”ABLATHANALBA” og menes at betyde ”du er guden”. Ordet er et palindrom, der kan læses både forfra og bagfra. Den slags ord var udbredte blandt 300-tallets gnostikere, kristne mystikere, som troede, at de kunne have helbredende virkning. Nederst på kuglen ses det kristne symbol, ankret, som er opdaget for første gang.

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Google photo

Du kommenterer no med Google-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Koplar til %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.